tirsdag den 16. september 2014

Gud går med armbåndsur. Mindeord over Henrik Have



Foto: Hans Henrik Vittarp

Den – må man vel sige – relativt ukendte og til dels også ganske sære forfatter Henrik Have er død, 68 år gammel. Det er trist, ikke bare for hans nærmeste, men også for den eksperimenterende danske forfatterscene. Henrik Have stiftede forlaget After Hand for over 40 år siden, og - trods lange pauser – bestyrede han det enten alene eller sammen med andre til sin død.

After Hand har haft en enorm betydning for den eksperimenterende danske litteratur. Fornylig blev han igen eneredaktør over sit ”Udisciplinerede møgforlag”, som han selv kaldte det i en pressemeddelelse i den forbindelse. Men intet kunne selvfølgelig være mere forkert. After Hand var (måske endda er) en meget væsentlig udgiver af meget sprogstærke og billeddannende forfattere.

After Hands seneste udgivelser er med de fine forfattere Tóroddur Poulsen (som engang udgav en bog med den guddommelige titel Vandet lyder som om nogen har drukket af det) og Naja Vucina Pedersen, som skriver i den fantastiske og mytologiske genre. Hendes nyeste bog Blót er med forlagets ord  ”en perverteret fabulerende version af Christian Winthers Hjortens Flugt”. Det er ret godt ramt.

Dansk litteratur har med andre ord mistet et lille sært, men meget vigtigt forlag. After Hand var (måske endda er) et af de få forlag, som udgiver litteratur i den surrealistiske genre, sære anfægtede udgivelser og meget stilsikre, strenge korte digte.

Henrik Have tilhørte den situationistiske tradition, der betragter kunst som politisk handling. Den er tæt knyttet til dadaismen, som brød igennem efter første verdenskrig.

Men Henrik Have kunne også skrive selv. Godt endda. En af hans sene bøger er digtsamlingen Gilgamesh fra 2010, der tager sit navn efter verdens første nedskrevne epos. Titeldigtet lukker samlingen, og digtet slutter med disse linjer:

Gud går med armbåndsur
Døden er en tilfældighed

Selv holder jeg mere af dette digt fra samlingen:

Noget eksisterer som ikke er af denne verden.
I dette noget befinder verden sig.
Dybt nede ser verden på ham
med øjne af mæslinger.
Verdens fyrtårn er den elskedes brønd.

Jeg forstår det ikke. Men jeg er helt sikker på, at der ikke er nogen, der forstår det på den måde, vi normalt bruger verbet at forstå. Men jeg finder det meget smukt. Og det er alt rigeligt. Det, vi ikke forstår, giver os drøm, og verden er skabt af drømme om at forstå og vilje til at undersøge det uforståelige.

Det vidste Henrik Have, og i den ånd udgav han de mest utrolige og sære bøger. Åh ja, og så var han også billedkunstner, endda tilkendt statens livsvarige legat. Æret være hans minde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar