
Og hvad betyder nebula? Egentlig troede jeg bare, at det betød tåge, altså dit tågede blik. På tysk hedder tåge Nebel, og ordet stammer - som så meget andet - fra Latin (Parentetisk kæphest: Genindfør latin i gymnasiet, goddammit!). Men jeg fandt ud af, at der også err en anden og mere brugt betydning nemlig "den sky af støv og gas, hvoraf Solsystemet dannedes. Nebulaen var oprindelig en del af en interstellar sky med en meget lav temperatur, ca. 10 K," som der står i Den Store Danske Encyklopedi. Og se - det give jo lidt mere dybde i billedet fra sangen.
Magtens Korridorer er i øvrigt ikke ene om at trække på en solid lyrisk tradition i sangskrivningen i stedet for endnu en gang hjerte/smerte. Der er ret mange gode sangskrivere hertillands, men mange er stadig i undergrunden. Jeg kunne godt forestille mig, at en eller anden har en blog, hjemmeside eller FB-side, som kredser om gode tekster med litterær værdi i ny dansk musik, men jeg kender den ikke. Hvis nogen ved noget, så bib mig.
PS: Husk lige, at samme Tom Kristensens digte fra "Påfuglefjeren" blev udgivet på plade i de tidlige 70ere med Peter Thorup på vokalen. En klassiker! Fås på CD.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar