Sidste (fransk)mand lukker og slukker

”Tåberne har stadig travlt med at forsvare skolen eller det sociale system. Behøver arbejdsløse at kunne læse i deres fritid? Den gamle verden er slut. Hvorfor uddanne folk der ikke længere er brug for på arbejds-
markedet? Næste gang der bliver brug for de europæiske befolkninger, bliver det for at gå i krig. Ingen behøver litteratur eller musik for at gå i krig. Dét er noget der kunne sætte gang i økonomien igen. Men højtuddannede arbejdsløse – ærligt talt, det er jo nonsens. Folk tror at dem på Børsen sidder og holder øje med protestbevægelserne – tror de virkelig at det rører finansverdenen at nogle mennesker ikke har råd til det daglige brød? Sådan har det altid været. Det er hårdt. Sådan er krig.”

Velkommen til en beskrivelse af verden af i dag. Afsnittet herover findes i franske Virginie Despentes’ (billedet) roman Vernon Subotex 1, der udkom på dansk her i vinter. Det er ret fristende at kalde romanen for en stor, europæisk samtidsroman, en illusionsløs beskrivelse af et samfund og en civilisation af i går, som er her og nu; et Europa der ikke bare knager i fugerne, men er gået op i limningen. Hele den stolte humanistiske tradition og tænkning, der blev knæsat efter Anden Verdenskrig, eksisterer kun som et fantom oppe i hovedet på de venstreorienterede og de anstændige borgerlige, som der bliver færre og færre af. Det er romanens gennemgående pointe, og den biver banket ud, som man smeder et sværd.

Vernon Subotex er romanens hovedperson. Han er i slutningen af fyrrene, og han har siden han var 21 været indehaver af en pladebutik i Paris. En flink fyr som man nu engang skal være, hvis man vil have sådan en butik til at løbe rundt, og det gjorde den i mange år – lige indtil Napster og alle de andre onlinetjenester begyndte. For godt nok er Vernon en flink fyr, men det der med det proaktive er ikke hans stærke side. Da han indså effekten af den teknologiske udvikling, var det for sent, og så hjælper det ikke, at man er god til at lægge damer ned, er ekspert i musik eller god til at vende det døve øre til folks snak om alt muligt.

Vernon må lukke sin butik, Revolver, men det får ham ikke til at ændre drastisk på noget som helst. Han har masser af plader, som han kan sælge på Ebay, og således går der et par år med stille og roligt at udrydde al egenkapitalen, indtil han en dag bliver sat på gaden. En af hans gamle venner – den kendte rockstjerne Alex Bleach – har længe betalt hans husleje, men da han pludselig dør i det så klichéfyldte badekar, er der ingen vej tilbage for Vernon. Han bliver smidt ud med sine eneste tilbageværende egendele i en taske. En del af indholdet er tre videobånd, som Alex Bleach har optaget med sig selv et par nætter, hvor de to har indtaget lidt for meget kokain og Vernon er faldet i søvn.

De optagelser er der mange, der er interesserede i. Hemmelige optagelser med en afdød rockstjerne? Pludselig sætter jagten på den hjemløse Vernon Subotex ind, og det er her, at romanen finder sin motor. Vernon gør som så mange andre, der bliver smidt ud, han opsøger gamle venner og bekendte med en dækhistorie om, hvorfor han har brug for at være der et par dage, overnatter midlertidigt her og der mens folk i film- og musikmiljøet prøver at finde ham.

I den skæbnefortælling møder vi et hav af forskellige folk fra dagens Frankrig, eller dagens Europa, kan man også sige. For godt nok er det en meget fransk roman, men så stor forskel er der heller ikke på de europæiske lande i det globale karrieresamfund. Vernon har i årevis befundet sig i sin egen lille lomme, hvor alt nok skulle gå, og hvor der stadig var en status i at befinde sig uden for det etablerede samfund, men den slags sluttede for 10 år siden. I dag skal man have økonomisk succes, også som rockstjerne eller hvad som helst andet, ellers er man bare en taber.

Det er et noget broget persongalleri, vi møder blandt Vernons venner og dem, der leder efter ham. Der er gamle kærester, der stadig jagter en drøm om kærlighed, der er gamle venner, der har måttet affinde sig med parforholdets forbandelser, fordi de ikke selv slår til succesmæssigt, der er tidligere pornostjerner og filmproducenter, børsspekulanter og Facebookspoilere, der lever af at svine andre til på bestilling. På den led bliver romanen et samtidsbillede af den  kreative klasse i dagens Frankrig. Det er ikke kønt. Det er alles kamp mod alle, hyklere, fedterøve og opportunister i hobetal.

Det kan selvfølgelig blive for meget. Som læser føler man sig ofte lettere overfodret af al denne kynisme og totale nedskrivning af alt, hvad der er rent, ædelt og fint. Men på den anden side er forfatteren Viginie Despentes så præcis i både sine personskildringer og samfundsbeskrivelser, at det bliver uafviseligt. Det er sat på spidsen, men Despentes har sine observationer og sit klarsyn i orden. Det er umuligt at afvise Vernon Subotex som en parodi, dertil er den alt for rammende. Og det moderne, multikulturelle Frankrig ligger som en makronbund over det hele – en heksekedel af had, modsætninger og vold midt i drømmen om det gode liv og kærligheden.

Det er Tiderne Skifter, der udgiver trilogien om Vernon Subotex. På dansk er der foreløbig kun kommet første bind, der blev udgivet på fransk i 2015. Kort tid efter kom bind 2, og bind 3 forventes her inden sommer 2017. Og som altid med den slags: Vil jeg læse bind 2, når det kommer på dansk? Svaret er ja, for godt nok er det en hård omgang, en slags Houellebecq på speed og Celine i nutiden, men ... det er også herligt befriende at møde 47-årige Virginie Despentes illusionsløse dystopi og hendes persongalleri. Der bliver ikke givet ved dørene, og Despentes skriver som en helhest i frontalangreb.