Søg i denne blog

lørdag den 29. september 2018

Drukkenskab og arbejderblod omkring år 1900


Maurice de Vlaminck, Ved baren, år 1900
Dér lå den på Hvidovre biblioteks disk med nye udgivelser og gloede mig lige op i hovedet: Endnu et bind i forlaget Gladiators Sandal-serie, der omfatter både nyere og ældre danske klassikere, som ikke længere er til at opstøve hos boghandlere eller i antikvariater. Der er snart kommet 40 bind i serien, og det nye på disken blev udgivet i 1896: Gadens roman hedder den såmænd, og den er skrevet af Lauritz Petersen, en af de mange danske forfattere, der begyndte at skrive om arbejdernes usle forhold omkring år 1900. De fleste af forfatterne er i dag gået i glemmebogen, men dengang var de med til at gøre proletariatet synligt. Virkeligheden var ikke bare overklassens kærlig-hedskvababbelser, kønsdiskrimine-ring og positioneringsproblemer, arbejderne var der også, og de var flest. 

Siden har socialrealismen gået sin sejrsgang. Se bare på dagens bestsellere, Morten Pape og Merete Pryds Helle for eksempel. Men der er nu noget særligt over at læse de oprindelige klassikere, så jeg nappede Gadens Roman med hjem og læste den. For et års tid siden læste jeg nemlig en ny antologi med uddrag af disse tidlige arbejderromaner, Arne Herløv Petersens samling Proletar med hele 13 forskellige bidrag. Og det slog mig, hvor godt disse ukendte forfattere skrev, malende reportageagtige beskrivelser af livet på bunden. Der er smæk for skillingen! Det skyldes, at mange af forfatterne ernærede sig som journalister, så de brugte bare redskaberne fra den kasse til at fortælle meget mere om arbejdernes forhold, end der kunne indeholdes i en avisartikel. En slags fiktionaliseret journalistik i bogform, direkte og uden omsvøb.

Det er til gengæld skægt at tænke på, når man læser bagsideteksten på Gadens roman, der står som  et credo for hele serien. Den fulde tekst lyder således: ”Gladiators Sandalserie er klassikere på kanten. Dansk litteratur fra oldtiden til i dag. Principielt set. Det vil sige den litteratur, der udvider undersøgelsen af hjernens geografi. Som rapporterer om nye opdagelser, andre erfaringer. Og som i en vis forstand har gjort arbejdet før os, flyttet grænserne for det normale, så vi ikke behøver at kæntre.”

Ja, tak for kaffe, folkens. En ting er de ubehjælpsomme formuleringer, noget andet retorikken. Der er tænkt så meget over denne tekst – eller måske har der været et helt gladiatorhold studerende indover – at den er endt som et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå, når akademikere i flok eller in spe skal kloge sig. Fint skal det være, men det ender med at være den mest oplagte kandidat til årets pris for litterær højrøvethed. Ja, undskyld sproget, men jeg har som nævnt lige læst indholdet, Lauritz Petersens Gadens roman, og der er der andre boller på suppen. Kun en af personerne kunne finde på at udtrykke sig på den måde, og det er en stakkels falleret student, der er endt som korrekturlæser oppe under loftet på et mindre dagblad, hvor han stille og roligt går i hundene af overdreven druk, delirium og livslede. Det må vi ikke håbe for Gladiators Sandalserie, for initiativet er prisværdigt: Find oversete danske romaner og genudgiv dem.

Gadens roman er en kollektivroman centreret omkring Baggesensgade på Nørrebro i København i 1890erne. Det er en broget skare, vi møder i dette portræt af et arbejderkvartér og folkene, der bor der. Hovedpersonerne er Madam Jakobsen og hendes ene søn Rudolf, der er en god dreng i modsætning til den ældre søn Johannes, en svirebroder og ødeland, der ikke holder sig for god til at tigge og stjæle penge fra moderen, som i forvejen ikke kan få dem til at slå til. Men som alle andre mødre af hendes kaliber har hun stadig et svagt punkt for den ældstefødte, selv om han ikke gider passe et arbejde. Faderen har for længst slået hånden af ham, men han er selv ikke meget bevendt, for hans fiskeforretning er gået nedenom og hjem – og desuden er han så kristen, at han mere tænker på efterlivet end det daglige brød her og nu. Det er med andre ord nogle sølle mænd, der omgiver Madam Jakobsen – bortset lige fra Rudolf. Han kan komme op om morgenen, han står i lære som murer og fuldfører det, hvorfor han har en helt hæderlig indtægt – hvis den altså ikke skal række til at stifte familie med. 

Men Rudolf er forelsket i Josse, som er vokset og i gaden, og som har udviklet nogle ypperlige former, der nok kan gøre et mandfolk forskruet. Tillige bliver hun varietésanger på etablissementet Nordstjernen, hvor alle naturligvis tilbeder hende og kommer med slet skjulte amurøse tilbud. Så Rudolf har så travlt med at forsvare sit territorium, at han helt glemmer sin mor, der får det stadig sværere med den fordrukne ældstesøn og den verdensfjerne ægtemand. Som så mange andre må hun købe på klods hos urtekræmmeren og spækhøkeren, der opfører sig vidt forskelligt: Den ene er et hovent og dumt svin, den anden har stadig sin medmenneskelighed i behold. Gadens roman er langt fra en beretning om den fattige og forarmede, men ædle arbejderklasse, den er snarere en beskrivelse af de farer, der er udenfor gadedøren, når man lever i det miljø på Nørrebro. Druk og lediggang lurer på de unge mænd, mens uægte børn og prostitution lurer på de unge kvinder. Det skal begge køn finde ud af at navigere i, og det gør man ved at holde sin sti ren og sige nej – længere er den sådan set ikke fra forfatterens side. Ellers kommer der ikke et ordentligt liv ud af det. 

Lauritz Petersens heltinde er helt klart Madam Jakobsen, der bliver skildret som den opofrende, godhjertede moder, uden hvem det hele ville brase sammen. En hverdagens heltinder kunne man kalde hende, og der er ikke langt fra Lauritz Petersen til Morten Korch i de floromvundne beskrivelser af ”den stakkels Madam Jakobsen”, den ”modige og ufortrødne lille sjæl” med det ”stakkels moderhjerte”, og her 120 år senere bliver det lige i overkanten, så meget at det er svært ikke at lægge en vis distance til romanen. Den kryber ikke rigtigt ind under huden, man græder ikke med Madam Jakobsen, heller ikke når det til sidst går grueligt galt; det sørger den overdrevne brug af tillægsord for.

Til gengæld er beskrivelserne af det udsvævende liv på varietéerne og beværtningerne af en helt anden kaliber, her er det som i mange andre af de socialrealistiske romaner fra den tid reportagen, der er i højsædet, og det er til gengæld underholdende. Selv har jeg haft en fest ud af de mange ord og udtryk fra den tid, især de der handler om druk. Det skorter jo ikke ligefrem på nutidig sprutslang, men det var nyt for mig, at man kan blive ”en smule blisset”, hvis man får for mange ”Snudevadskere” eller ”Hivenkradsere”, en lokal afart af hybenkradser, der bliver indtager på den maleriske beværtning Hasebjørnen. Øgenavne er der også, betjenten i nabolaget hedder naturligvis Sorte Igle, og ham skal det vanartede søskendepar med pukkelryggene, hvor den ene hedder Nolderik, passe godt på, når de er på tyvetogt. Madam Jakobsen har også en datter, Oline, og hun bliver beskrevet som en ”Ærtepind og Plageaand”. Den gammeldags stavemåde er bibeholdt i den nye udgave, og det bidrager naturligvis til koloritten. Men lur mig om det ikke også er derfor, at man læser den med en vis distance.

I Arne Herløv Petersens antologi Proletar er stavemåden nutidig. Her er også gengivet et kapitel af Gadens roman, og det gør det hele mere nærværende og nutidigt. Det er svært at fortrække den ene bog frem for den anden, men Proletar giver et noget mere bredspektret perspektiv, da der er hele 13 romanuddrag, så det giver en større variation. Der er fantastiske smagsprøver imellem, mine favoritter er en beskrivelse af et delirium og en reportage fra en slagtehal i Hamborg, hvor en dansker har taget arbejde. Hør bare her:

”Slagteriet maser videre. Højt over maskinernes drønen, over hele rummets bragende stålskratten, skingrer svineskrigene ud i et endeløst hyl. Det er, som selve Satan raser derinde. Schmidt var oversprøjtet af blod. Hans legeme var som stålribber i spænding, og blodet brændte som syre i hans hals. Ved et stød med kniven ramte dens spids et nøgleben, så bladet sprang midt over. Men han slagtede videre med den stumpe kniv. Huggede den gennem den seje svær, gennem strube og pulsåre og trak den ud med et sydende blodsprøjt efter sig. Der vibrerede dyrefornemmelser i hans mundvige, og han glammede med i larmen – men selv hans højeste råb kunne end ikke tænkes i alle disse sprængende lyde. Maskinernes rotation forøges, spændingen presses, svingakslerne suser. Og i en torden af jern og zink knuses menneskeørets evne til at skelne.”

Det er Christen Bundgaard, der står for denne beskrivelse, som i Dansk Litteraturhistorie bind 7 (1984) kaldes for ”rædselsrealisme”, og ”en ophobning af gysereffekter”, som det er gengivet i Arne Herløv Petersens præsentation af forfatteren og romanen Proletarer fra 1907. Man får lyst til at læse hele romanen, og sådan er det med mange af disse bidder i antologien, der blev udgivet af Det Poetiske Bureaus Forlag i 2017. Og det kan man faktisk også, for Arne Herløv har udgivet den som ebog sammen med et vred af andre danske klassikere, som man sjældent har hørt om. Og det ellers blandt bibliofile så nedrakkede danske bibliotekssystem har den faktisk også i originaludgaven.

Men ikke Gadens roman, her må man ty til den spritnye genudgivelse, og det kan man roligt gøre. Der er noget særligt over at læse den tids romaner i stedet for at læse de nye om samme tid. Det finder flere og flere ud af, for salget af genudgivne klassikere er støt stigende.








1 kommentar:

  1. Jeg er veldig glad for å dele min erfaring her, jeg heter Brenda og jeg var lykkelig gift. Ikke før mannen min sa at jeg jukset med ham, da ble vi begge små irriterende par, han kunne ikke tro, og han stolte heller ikke på ordene mine, så vi søkte om skilsmisse, senere ble vi separerte og svor å aldri gjøre opp. Jeg prøvde å gå videre, men jeg kunne ikke bli uten ham, så jeg begynte å søke etter mannen min, så ble jeg henvist til Dr.IZOYA. En flott mann jeg kom over, han kastet en kjærlighetsfortroll og fikk mannen min tilbake innen 24 timer. med dette er jeg her for å dele kontakten til Dr. IZOYA, nå ham via drizayaomosolution@gmail.com. Han er faktisk mektig og spesialiserer seg i følgende saker ...
    (1) Elsker trollformer av alle slag. (2) Slutt skilsmisse. (3) Slutt barrenness. (4) Trenger åndelig hjelp.

    SvarSlet