Søg i denne blog

onsdag den 8. april 2015

Et hyl mod himlen i helvede. Om Sia Sophia Schjernings femdobbelte debut



Illustration: Gustave Doré
Den symbolistiske og surrealistiske digtning har af en eller anden grund altid haft trange kår i Danmark. Derfor bliver mange digtere, der skriver i denne tradition, ofte til undergrundslitteratur. Det kan man naturligvis begræde, men man kan også glæde sig over at finde mange gode forfattere i undergrunden. Ofte er deres bøger vildnisser, man kan finde både det kiksede og det  storartede side ved side.

En af disse digtere er Sia Sophia Schjerning. Prøv lige at læse dette uddrag fra hendes bog Symposia:

”Åh denne syngende afsindighed af frembringende strøm, forstærk min lyd – forstærk din lyd. Forstærk vores højsang – fri af skyttegave, skudsalver og tåger af røg – frem mod barndommens latter af hav, ja frembring ham fra skygge til dans til han smelter ind i dig igen og I danser væggene sorte i passion, der sprænger rummets begrænsning, din indre kælderangst som sved der pibler månen frem mod solen og mågerne skriger ømt og du bliver blød og falder i dette evige hav, som kyster mod dine hvide lagener, du kan falde som et foster i en engels hud.”

Ahvabehar?! Jeg synes, at det er fremragende, det er billedmættet som et gammeldags raritetskabinet, det er syngende, rytmisk og messende, en højsang til elskovens forening og selvforglemmelse. Sådan skriver Sia Sophia Schjerning, når hun er bedst. Og hvis man ikke kan lide det, leve sig ind i det, så skyldes det, at man ikke er til det surrealistiske, symbolistiske parret med det anråbende, som jeg godt kan lide at kalde den form for digtning, der trækker spor fra de ældste digteriske rødder.

Billedet giver ikke nødvendigvis mening. Hvordan falder man som et foster i en engels hud? Jeg har en anelse, for billedet er lysende og stærkt. Og tænk engang at falde som kyster mod sine hvide lagner – eller have en indre kælderangst, der svedigt pibler månen frem mod solen.

Men Sia Sophia Schjerning kan mere end det. Hun kan også levere grotesker, ætsende satire over samtiden og hverdagslivet. Og hun behandler ikke sproget videre frøkenfingeragtigt:

”Rækkehusene røvpuler sig ind i flettede trådløse rækværk, netværk. Vi sidder fast i struben på morgendagens rovdrift. Løven har tabt sin manke, træder vande står i stampe. Kaninen vil have bamse og boller med gummistøvler til frådende middag.”

Så den slags er hun også leveringsdygtig i. Og endelig kan hun faktisk også skrive fine, afrundede digte. Som for eksempel dette digt betitlet Menneskedyr:

angstens blod
snører struber og
skrig sammen til
sløjfede knuder
i dine indvolde
og stakåndede
organer

Du taber
dine drømme
på kødets
slagmark

kan du følge
dine spor
tilbage til

længslens
ophav

eller vil du
altid hyle
mod himlen
i helvedet
menneskedyr?

Bogens titel, Symposia, er afledt af Platons Symposion. Fra dette hans måske mest kendte skrift stammer en af de mest berømte romantiske myter, nemlig historien om det kløvede menneske. Mennesket var engang to mennesker, der var hæftet sammen i ryggen, men deres magt truede guderne, så derfor kløvede Zeus dem i to, det nuværende menneske på to ben. Men af samme grund længes mennesket altid mod forening med den halvdel, der blev skåret fra. Det er det, som ”længslens ophav” refererer til i digtet Menneskedyr.

Symposia er en digtsamling med prosanedslag om kærlighedens væsen. Den er lidt af et monstrum trods sine kun 84 sider, for den stritter i mange retninger. Og som jeg indledningsvis var inde på, er der også mange digteriske unoder i den. Sia Sophia Schjerning er tydeligvis forelsket i ordene, i at vende og dreje dem. I et digt betitlet Hjemkomst kan man for eksempel læse dette:

for de vidste at vide
at de hver især vidste
at den anden vidste
alt det der var at vide

I et andet digt kaldet Vesper-læsper hedder det:

han kom
og han gik

fravendt
omvendt
bagvendt

tilbagespoler sporene
tomhvisker ordene

Og så videre. Den slags er i min bog noget sprogligt tomgangssnak uden sjæl eller nerve. Det er der desværre lidt for meget af hos Sia Sophia Schjerning, som tilsyneladende ikke går ind for begrænsninger. Således er Symposia blot en af fem bøger, som hun udgav samtidig på eget forlag, kaldet Signiphikant, efteråret 2014. Valget af forlagsnavn vidner også om en sproglig optagethed, der mere nærmer sig det fjollede end det præcise og det fokuserede. Det samme kan man også sige om at udgive fem bøger på samme tid – og så endda som debutant. Alle forfattere bliver over tid klogere på deres egen skrift og formåen, når de ser sig selv på tryk. Den chance gav Sia Sophia Schjerning så ikke sig selv; hun fyrede alt krudtet af på én gang.

Men skrive – det kan hun. Også så englene synger. At jeg så kunne ønske mig en noget mere fintakket tættekam i udvælgelsen, kan lige så vel være et surt gammel redaktøropstød. Der er også noget fascinerende ved bøger, der er uligevægtige. Man kan jo bladre hen over det, som ikke passer ind. Og det er ofte i bøger som disse, at man kan finde rent guld.

Hvis man vil læse Sia Sophia Schjernings bøger, bliver man næsten nødt til at købe dem, for et opslag på bibliotek.dk fortæller, at kun ét bibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek, har en af hendes bøger, nemlig Atomgenerationen. Det er en rigtig god titel. Således kan man ikke låne Symposia. Det er til gengæld overkommeligt at investere i bøgerne, Sia Sophia Schjerning sælger dem fra sit forlags hjemmeside for 50 kroner stykket – eller alle fem for 150. Efterhånden er der mange undergrundsforfattere, der finder ud af, at 50 kroner er den rigtige pris for en digtsamling. Det kan få lyrikfolket til give en ukendt forfatter en chance.

Det synes jeg absolut, at man skal gøre med Sia Sophia Schjerning. Her er endnu et eksempel på, hvor godt hun kan skrive: ”Jeg så et glimt af englene i dine øjne, jeg mærkede et sug af evighed i dine kys og måske bliver jeg en dag sat fri. Fra mig selv”. Andre vil garanteret finde det lige på kanten af det sentimentale og sødladne, men mig – jeg er en sucker for den slags, når det bliver garneret med den karskhed og brutalitet, som man også finder i Symposia.

Sia Sophia Schjerning er 38. Jeg er ret spændt på at se hendes næste udspil.