Filosofi uden bullshit

De fleste – jeg skulle lige til at sige normale – mennesker har det vist som jeg: Filosofi, man orker ikke at læse det, man orker ikke alt det ævlebævle, som man skal tygge sig igennem for at nå frem til et eller andet, som man kan bruge til noget. Tag nu bare sådan noget som Frankfurterskolen. Det er et ord, de fleste har hørt, men hvem var det lige – for slet ikke at tale om, hvem der tilhørte den ene eller den anden generation. I øvrigt er det den slags, som man lynhurtigt kan finde på nettet, hvis man har brug for det.

Faktisk er der kun én filosof, som jeg synes det er værd at læse i originalværkerne, nemlig Nietzsche. Han er på mange måder et guddommeligt vrøvlehoved, og hvis man sådan lige slår op i en tilfældig bog og læser 3-4 sider et sted i midten, er man stensikkert blevet hylet ud af sin vanetænkning. Der er mindst et par sætninger, som man roligt kan tænke videre over og sætte ind i sin forestillingsverden. Og så er han ofte meget morsom.

Men alle de andre – nej tak. De er kedelige, og jeg orker det ikke. Mange har alt for travlt med at udvikle andre filosoffers teorier eller rakke dem ned på et meget subtilt niveau. Omvendt er det jo ikke bare ævlebævle alt sammen – meget af det er faktisk anvendeligt i det daglige. 

Selv blev jeg for nylig sat godt og grundigt ind i anvendeligheden af Hegels synteseteori: Når to mennesker pludselig står i tilsyneladende uforsonlige positioner, er det en stor fordel at tale om noget helt andet, der vækker gensidig forståelse. Eller at stille hinanden spørgsmålet: Hvor kan disse tilsyneladende uforsonlige positioner mødes? Det bruger jeg i det daglige i samtaler med folk, og det virker fabelagtig godt. Ofte begynder man at grine over, at man kunne male hinanden op i de hjørner, man havde gjort.

Og sådan er det med mange filosoffer: De har redskaber, som er anvendelige i det praktiske og daglige liv.

Og se dét findes der en fremragende lille bog om. Den er skrevet af engelske Nicholas Fearn, som har lavet et forbilledligt stykke formidlingsarbejde om de 25 vigtigste (efter hans mening, naturligvis) filosoffers metoder. Den hedder ”Nietzshes hammer og andre redskaber fra filosofiens værktøjskasse”. Hver filosof får en 6-7 sider hver, og så har man faktisk fået et overblik over, hvad man kan bruge Nietzsche, Aristoteles, Derrida, Hegel, Kant og mange andre til. Derfor er det et fremragende opslagsværk og et godt eksempel på, at det kan være bedre og nemmere at have en bog end at bruge nettet. Det er sådan en bog, som man er glad for at eje, og mit eksemplar er efterhånden godt slidt.

Desværre er den udsolgt fra forlaget, men da jeg tjækkede på antikvariat.net, var der 4 eksemplarer til salg, de tre ubrugte til 150 kr. stykket. Godt køb! God julegave!